Forside Søgning
Ind til listen:

En kommenteret litteraturliste om Newton

1. Newtons egne værker:

A. Newtons fysik:

1672: A New Theory about Light and Colours. /A Letter of Mr. Isaac Newton. Philosophical Transactions of the Royal Society of London, No. 80 (Febr. 19, 1672), pp. 3075-3087.
Denne artikel er Newtons allerførste publikation. Sammen med Newtons nye spejlteleskop grundlagde den Newtons berømmelse, og han blev medlem af Royal Society senere på året. Artiklen findes på nettet, se afsnit 4 nedenfor.

1672: An Accompt of a New Catadioptrical Telescope invented by Mr. Newton. /By Mr. Isaac Newton, Fellow of the R. Society, and Professor of the Mathematiques in the University of Cambridge. Philosophical Transactions of the Royal Society, No. 81 (25 March 1672), pp. 4004-4007. Artiklen findes på nettet, se afsnit 4 nedenfor.

1684: De Motu Corporum in Gyrum. På latin. (Om bevægelsen af legemer i en bane).
Det drejer sig om et manuskript af Newton, som han sendte til Edmund Halley i november 1684. Manuskriptet blev udgangspunkt for Newtons Principia, bind 1 i den første 2-bindsversion ("De Motu Corporum, Liber Primus") i 1685. I den endelige 3-bindsversion af Principia, som blev trykt 1687, blev dette bind 1 delt op i 2 bind: Principia 1-2.

1685: De Motu Corporum, Liber Secundus. På latin. Om bevægelsen af legemer, anden bog.
Dette manuskript blev senere til bind 3 af den endelige 3-bindsversion af Principia, 1687.
Manuskriptet var skrevet meget mere populært end det endelige bind 3. Newton lavede med vilje den endelige udgave meget matematisk og vanskelig. Han ønskede ikke, at "uvidende" folk angreb ham, derfor skrev han kun bind 3 for specialister! Efter Newtons død i 1727 blev den populære udgave trykt på engelsk og latin (1728) som A Treatise of the System of the World og De Mundi Systemate.

1687: Philosophia Naturalis Principia Mathematica. Kaldet Principia. 3 bind. London. Original på latin. (1. hovedværk).
Denne klassiker er kommet i flere forskellige udgaver og på flere forskellige sprog. Den nyeste engelske oversættelse er:
The Principia: Mathematical Principles of Natural Philosophy. /New translation by I. Bernard Cohen and Anne Miller Whitman. Det er en oversættelse af 3. udgaven fra 1726, som nåede at udkomme i Newtons levetid (han døde i 1727). Berkeley, CA: University of California Press, 1999. 974 pp. Denne udgave har et forord kaldet A Guide to Newton´s Principia, by I. Bernard Cohen. Pp. 1-370(!)

1704: Opticks, Or a Treatise of the Reflections, Refractions, Inflections & Colours of Light. 3 bind. London. Original på engelsk. (2. hovedværk).
I førsteudgaven 1704 var der desuden to matematiske afhandlinger: Two Treatises of the Species and Magnitude of Curvilinear Figures. Se afsnit 1.B nedenfor.
Opticks er også kommet i mange forskellige udgaver og på forskellige sprog. En af versionerne er:
Opticks. Based on the 4th ed., London, 1730. With a foreword by Albert Einstein, an introduction by Edmund Whittaker, a preface by I. Bernard Cohen, and an analytical table of contents prepared by Duane H. D. Roller. New York: Dover Publications, 1952. Revised printing 1979, 1982.

1669-1946: Lectiones Opticae.
Dette manuskript på latin stammer fra Newtons forelæsninger om optik i Cambridge, efter at han var blevet professor der. Der har ikke været nogen fyldestgørende trykte udgaver af det eller fyldestgørende oversættelser til f.eks. engelsk. I hvert fald ikke inden 1980. Men der er udkommet en meget rost russisk udgave af manuskriptet i 1946! Faktisk var sovjettidens fysikere meget interesserede i Newton.

B. Newtons matematik:

Newtons matematik indeholdt noget af det mest betydningsfulde matematik, der nogensinde er skabt. Alligevel publicerede han ikke ret meget af det selv.

B1. Newtons 4 banebrydende matematikartikler:

Herunder følger data på Newtons 4 vigtigste matematikartikler, fra kladde til den første publikation. Ved hver artikel står der to årstal. Det første er året, hvor Newton skrev den første kladde, mens det andet er året, hvor artiklen blev trykt første gang. Newton skrev, som de lærde gjorde det dengang, fortrinsvis på latin, iblandet nykonstruerede ord fra græsk til at betegne specielle faglige begreber. Men på Newtons tid blev de latinske afhandlinger også tit skrevet på eller oversat til folkesprogene, her engelsk. For folk, der kan lidt latin, står de oprindelige latinske titler nedenunder, og for os alle står de også på engelsk eller dansk.

1667/1704 (publiceret i Opticks): Enumeratio linearum tertii ordinis
Engelsk oversættelse: ”Enumeration of Lines of the Third Order”. Dansk oversættelse: ”Klassifikation af 3. grads kurver

1669/1711: ”De analysi”, kælenavn for artiklen: De analysi per aequationes numero terminorum infinitas (infinitarum?). Engelsk oversættelse: ”On Analysis by Means of Equations with an Infinite Number of Terms

1671/1736 (Newton døde i 1727): ”De methodis”, kælenavn for artiklen: De methodis fluxionum et serierum infinitarum. Engelsk oversættelse: ”On the Methods of Fluxions and Infinite Series”. “Fluxion” er Newtons ord for ”differentialkvotient” eller ”afledet”, og ”infinite series” betyder ”uendelige rækker” (af tal).

1676/1704 (publiceret i Opticks): ”De quadratura”, kælenavn for artiklen: Tractatus de quadratura curvarum. Engelsk oversættelse: ”A Treatise of the Quadrature of Curves”. “Quadratura” (lat.), af “quadrare” = “gøre firkantet”, af “quattuor” = “fire”.
”Quadratura” = ”quadrature” (eng.) = ”kvadratur” (da.). Ordet betyder her det nye begreb integration, dvs. bestemmelse af integraler eller stamfunktioner. Ordet betyder oprindeligt arealberegning. Det kendes fra den græske geometri, hvor det betød konstruktion af et kvadrat, der er lige så stort i areal, som en given cirkel: ”Cirklens kvadratur”. Det var et uløseligt problem inden for den klassiske geometri, hvor man kun måtte bruge passer og lineal. Men problemet kan løses inden for vore dages matematiske rammer.

B2. Matematikafhandlinger, der blev trykt omkring Newtons egen tid

1704:Two Treatises of the Species and Magnitude of Curvilinear Figures.
I førsteudgaven af Opticks var der som ovenfor nævnt trykt disse hans to først publicerede matematiske afhandlinger. De hører til hans vigtigste afhandlinger om matematik.

1707: Arithmetica Universalis.
Originalen er på latin. Den bygger på Newtons forelæsninger i matematik i Cambridge ca. 30 år tidligere. Engelsk udgave 1720: Universal Arithmetick.

1736 (dvs. efter Newtons død): On the Methods of Series and Fluxions.
Engelsk oversættelse og udgivelse af den tredie af de 4 artikler, som er fremhævet ovenfor. Det er en af Newtons mest betydningsfulde matematiske afhandlinger, som han skrev på latin i 1671: De Methodis Serierum et Fluxionum. Newton skrev sine ting om mange gange, så denne afhandlings titel kan variere lidt efter udgaven. Men den blev altså først trykt her i 1736!

B3. Newtons samlede matematiske værker

Newton fik ikke trykt ret mange af sine matematiske afhandlinger i sin levetid, bortset fra Principia, som handler om matematisk fysik. Desuden skrev han sine afhandlinger om mange gange, både på latin og engelsk, så det er svært at holde rede på dem. Jeg forsøger at gøre rede for hans matematiske bedrifter i 1687 Newtons matematik.
Newtons samlede matematiske afhandlinger findes samlede i et 8-bindsværk: The Mathematical Papers of Isaac Newton. Ed. Derek Thomas Whiteside: Cambridge: Cambridge University Press. 8 vols. 1967-1982.

C. Andre udgivelser af Newtons arbejder

The Correspondence of Isaac Newton.
Ed. H. W. Turnbull and others. Cambridge: Cambridge University Press. 7 vols. 1959–77.

Isaac Newton's Papers and Letters on Natural Philosophy and Related Documents.
Eds: Bernard Cohen and Robert E. Schofield. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1958, 1978.

The Unpublished Scientific Papers of Isaac Newton: A Selection from the Portsmouth Collection in the University Library, Cambridge.
Eds. and translators Alfred Rupert Hall and Marie Boas Hall. Cambridge: Cambridge University Press, 1962, 1978.

2. Litteratur om Newton

A. Biografier

Richard S. Westfall: Never at Rest: A Biography of Isaac Newton. Cambridge University Press. 1. udg. 1980. Min udgave er 2. udgaven fra 1983, 17. oplag fra 2008. 908 pp.

Dette er stadig den autoritative videnskabelige biografi om Newton, og det er herfra, jeg har hentet de fleste biografiske informationer og også mange af de faglige informationer. Bogen analyserer alle Newtons faglige sider, men lægger ud over det biografiske stof hovedvægten på Newtons fysik, astronomi og matematik, som var hans kerneområder, og som netop er denne hjemmesides interesseområder. Bogen er spækket med citater og henvisninger direkte fra manuskripter og breve, dvs. der er præcise kildeangivelser til de samlede værker og den samlede korrespondance. Bogen kan således også bruges til at give et detaljeret indblik i Newtons kreativitet og hans sind. Hans sind var temmelig kompliceret, som jeg beskriver i flere af artiklerne om Newton her på hjemmesiden.

I. Bernard Cohen and A.P. Youschkevitch: "Isaac Newton". In: Dictionary of Scientific Biography. (Ed. Charles Coulston Gillispie. 18 vols., New York, 1968-1981). Om Newton: Vol. 10, 1974, pp. 42-103.

Dette er en meget grundig biografi og bibliografi, som jeg har hentet meget stof fra. Den handler også meget om Newtons fysik, astronomi og matematik. Biografidelen står på side 42-93, og den er skrevet af Cohen, som også har lavet den store, mest engelsksprogede bibliografi (litteraturfortegnelse), som står på side 93-101. Den sovjetiske matematik- og fysikhistoriker, A.P. Youschkevitch, har skrevet bibliografidelen om den store, russiske litteratur om Newton på side 101-103.

Carl Henrik Koch: Isaac Newton - Geniet og mennesket. Kbh: Lindhardt og Ringhof, 2014. 777pp. Denne store, nye biografi om Newton er skrevet af filosoffen Carl Henrik Koch, og dens målgruppe er fx "læsende tandlæger", som forfatteren selv sagde i et foredrag. Det betyder, at de dele af Newtons virksomhed, som er svære at forstå for et alment publikum, matematik, fysik og astronomi, ikke får nogen særlig fyldig omtale i bogen. Derimod handler bogen, udover biografisk stof, meget om Newtons alkymi og teologi. Det er lige omvendt på vores hjemmeside, hvor vi både har alment biografisk stof og fagligt stof om netop de fag, som han blev berømt for. Men vi er også to om at lave hjemmesiden. Vi har ikke benyttet denne bog i vores eget arbejde, da bogen er kommet flere år efter, at vi var "færdige" med Newton.

Richard S. Westfall: Isaac Newton. Encyclopaedia Britannica.
Kan hentes fra nettet.

Richard Samuel Westfall: Isaac Newton. Oxford: Oxford University Press, 2007. 113 pp.

Patricia Fara: Newton: The Making of Genius. London: Macmillan, 2002. 347 pp.
Dette er også en god biografi, men dens sigte er anderledes end Cohens og Westfalls. Denne biografis hovedsigte er at belyse modtagelsen af Newtons ideer og person ("geniet") i samtiden og i eftertiden.

Frank E. Manuel: A Portrait of Isaac Newton. London: Frederick Muller Ltd., 1968, 1980. 478 pp.
Denne biografi synes jeg derimod er utilfredsstillende. Manuel er hverken matematik- eller fysikhistoriker, og han er heller ikke psykolog eller psykoanalytiker. Han forsøger sig med en psykoanalytisk indfaldsvinkel til Newton (noget med en påstået enorm moderbinding mellem Newton og hans mor). Men Manuel har ikke engang sans for almindelig menneskekundskab.

B. Newton og samfundet

B1. Generelle arbejder

Boris Hessen, USSR: "The Social and Economic Roots of Newton's Principia." In: Nicolai I. Bukharin (Ed.): Science at the Cross Roads. Papers presented to the [second] International Congress of the History of Science and Technology, held in London 1931, by the delegates of the USSR. London 1931. Reprint, London 1971. Hessens bidrag står side 147-212.
Hessens bidrag består af 5 små ”kapitler”. Kapitel 2: The Economics, Physics, and Technology of Newton´s Period, pp. 155-176, er det bedste, set med nutidens øjne.
Boris Hessen (1893-1936) var en fremtrædende sovjetisk fysiker og fysikhistoriker, som blev henrettet i 1936 efter ordre fra Stalin. Han bidrog til kongressen i 1931 med en interessant analyse af fysikhistorien omkring Newtons tid i et samfundsmæssigt perspektiv. Det blev meget indflydelsesrigt for videnskabshistorien, idet det introducerede den eksternalistiske retning inden for videnskabshistorien, dvs. at videnskaben også kan ses i et samfundsmæssigt perspektiv. Jeg finder hans analyser fascinerende den dag i dag, selvom de selvfølgelig er forældede på nogle punkter.

John Desmond Bernal: Science in History. 1. udg. 1954.
Min udgave er den illustrerede 1969-udgave i 4 bind, der kom som Penguin Books. Denne udgave blev meget indflydelsesrig under studenteroprøret i 1960´erne og 1970´erne, som inspiration for den såkaldte fagkritik. I dag (2010) er den stadig vældig spændende, fordi den kort skitserer hele naturvidenskabens (og samfundsvidenskabens) historie, samtidig med at den stadig har en enestående karakter ved at se videnskabens historie i sammenhæng med den almene og samfundsmæssige historie. Forfatteren, John Desmond Bernal, var specialist i krystallografi. Til vores arbejde med Newton har vi især benyttet vol. 2.

Jens Højgaard Jensen og Søren Kjørup: Om Fysik: Fysikken i historisk og samfundsmæssig belysning. En introduktionsbog. Reitzel, 1983. 145 pp. En dansk bog til skolebrug.

Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen: Skruen uden Ende: Den Vestlige Teknologis Historie. Teknisk Forlag, 1990. 387 pp. Fint illustreret.
Der er kommet adskillige senere udgaver. Dette er et etbindsværk om den vestlige teknologis historie fra middelalderen til vore dage. Som sådan er det en udmærket oversigt over et emne, som har stor betydning for os alle i dag, også i hverdagen.

Else Høyrup og Jens Høyrup: Matematikken i Samfundet: Historie/Undervisning/Ideologi. Gyldendals Samfundsbibliotek, 1973. 184 pp.
Dette er en ”videnskabskritisk” eller ”fagkritisk” bog fra ungdommens dage af den ene forfatter (Else Høyrup) til denne hjemmeside. Den er bl.a. inspireret af Hessen og Bernal.

Nanna Dissing Bay Jørgensen og Marie Sørensen: Den Naturvidenskabelige Revolution: 1500-1750. Aarhus: Systime, 2008. 150 pp.
Pæn introduktion på dansk til skolebrug.

Hartvig Frisch: Europas Kulturhistorie. 2. udg. 1961-1962. 4 bind.
Et pionerværk, der skildrer den europæiske kulturhistorie ud fra en samfundshistorisk synsvinkel, hvor Frisch ikke glemmer naturvidenskaberne.

Stephen F. Mason: A History of the Sciences. 1. udgave 1956.
Min udgave er fra 1962. Dette er en komplet ultra kortfattet naturvidenskabshistorie på ca. 638 sider.

B2. Newtons fjender

A. Rupert Hall: Philosophers at War: The Quarrel between Newton and Leibniz. Cambridge: Cambridge University Press, 1980.

Jim Bennett; Michael Cooper; Michael Hunter; Lisa Jardine: London´s Leonardo: The Life and Work of Robert Hooke. Oxford: Oxford University Press, 2003.

David H. Clark and Stephen H. P. Clark: Newton´s Tyranny: The Suppressed Scientific Discoveries of Stephen Gray and John Flamsteed. W.H. Freeman, 2001.

C. Faglitteratur om Newtons fysik

C1. Oversigtsværker

Bernard Cohen: The Birth of a New Physics, 2. udg. 1985.
1. udgaven fra 1960 findes i dansk oversættelse: Fysikkens Gennembrud. Gyldendals Uglebog, 1962.

Helge Kragh: Kepler og hans Love. I: Fysikhistorie i Idéhistorisk Belysning. /Red. Uffe Juul Jensen, Helge Kragh, Hans Rørbech. Danmarks Radio, 1978, pp. 15-49.
En lille, dansk bog, udgivet af den daværende skoleradio.

Edmund Halley: Review of Newton's Principia. Philosophical Transactions of the Royal Society of London, Vol. XV (1685-1686), pp. 291-297. Trykt 1687. Findes på nettet, se nedenfor i afsnit 4.

C2. Fagbøger

René Dugas: A History of Mechanics. New York: Dover Publications, 1988. 662 pp. Reprint af 1955-udgaven. Dette er den bedste, mest konkrete bog om Newtons mekanik, og det er denne bog, vi har benyttet ved den fysikfaglige analyse af Newtons mekanik. Men den er svær at læse for ikke-matematikere og ikke-fysikere.

I. Bernard Cohen and George E. Smith (Eds.): The Cambridge Companion to Newton. New York: Cambridge University Press, 2002. 500 pp.

Richard S. Westfall: Force in Newton's Physics: The Science of Dynamics in the Seventeenth Century. London and New York: Macdonald, 1971.

C3. Faglige artikler

Hartmann Römer: A Short Survey of the History of Optics. Kapitel 1 (pp. 1-13) i hans: Theoretical Optics. Wiley, 2005.

R.S. Westfall: Technical Newton: Reviews of Five Books on Newton's Dynamics. ISIS (videnskabshistorie), vol. 87, No. 4 (1996), pp. 701-706.

Ole Knudsen: A Note on Newton's Concept of Force. Centaurus, 9 (1963/1964), pp. 266-271.

H. Erlichson: Huygens and Newton on the Problem of Circular Motion. Centaurus, 37 (1994), pp. 210-229.

C4. Newton og Keplers love

Der er stadig gang i forskningen om det såkaldte omvendte Kepler-problem, som siger følgende: Et legeme, der bliver tiltrukket mod et fast centrum med en kraft, der er omvendt proportional med kvadratet på afstanden fra centret, må bevæge sig på et ”keglesnit” (f.eks. en ”ellipse”), der har det ene brændpunkt i dette center. Se "1684: Newton og Keplers love". Newton fik ikke selv bevist denne påstand tilfredsstillende! Her følger referencer til tre moderne artikler om problemet:

Bruce H. Pourciau: On Newton's Proof that Inverse-Square Orbits Must Be Conics. Annals of Science, vol. 48, No.2 (1991), pp. 159-172.

Bruce Pourciau: From Centripetal Forces to Conic Orbit: A Path through the Early Sections of Newton´s Principia. Studies in History and Philosophy of Science, Part A, Vol. 38, No. 1 (March 2007), pp. 56-83.

David Speiser: “The Kepler Problem” from Newton to Johann Bernoulli. Archive for the History of Exact Sciences, Vol. 50, No. 2 (Aug. 1996), pp. 103-116. Titlen siger “The Kepler Problem”, men emnet for artiklen er "det omvendte keplerproblem".

D. Faglitteratur om Newtons matematik

D1. Oversigtsværker

Jens Lund: Tangentbestemmelse Historisk Set. Matematiklærerforeningen, 1992. 54 pp. I serien Matematikkens Aspekter.
En udmærket lille dansk bog til skolebrug.

Morris Kline: Mathematical Thought from Ancient to Modern Times. 1. udg. 1972, 2. udg. 1990. Bind 1 i 1990-udgaven.
Det er en inspirerende fortalt matematikhistorie, med formler, men alligevel nogenlunde letlæst også for ikke-top-specialister.

Victor J. Katz: A History of Mathematics: An Introduction. 1. udg. 1993.
Min udgave er 2. udgaven fra 1998. 864 pp.

D2. Fagartikler og fagbøger

Niccolò Guicciardini: "Philosophia Naturalis Principia Mathematica ..." Pp. 59-87 in: I. Grattan-Guinness (Ed.): Landmark Writings in Western Mathematics. Elsevier, 2005.

Niccolò Guicciardini: Reading the Principia: The Debate on Newton´s Mathematical Methods for Natural Philosophy from 1687 to 1736. Cambridge University Press, 1999, 2003.

Niccolò Guicciardini: Isaac Newton on Mathematical Certainty and Method. Cambridge, MA: MIT Press, 2009.

Massimo Galuzzi: Newton´s Attempt to Construct a Unitary View of Mathematics. Historia Mathematica, Vol. 37, No.3 (Aug. 2010), pp. 535-562.

Carl B. Boyer: Newton as an Originator of Polar Coordinates. American Mathematical Monthly, vol. 56 (1949), pp. 73-78.

3. Diverse litteratur

Fr. Fabricius-Bjerre: Differentialgeometriske Undersøgelser af Torsionsfri Flader Beliggende i Rum med Konstant Krumning. /Disputats. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1934.
Citat fra side 88, punkt 9: "En matematisk sætning er kun helt tilfredsstillende bevist, naar det er muligt at overse betydningen af hvert enkelt led i beviskæden. Denne strenge fordring er i almindelighed ikke opfyldt." Dette citat bruger vi i en forholdsvis kompliceret gennemgang af Newtons og Keplers love, 1684. Det skyldes den elskede chef for den ene forfatter til hjemmesiden (Frank Nielsen).

Peter Wallis and Ruth Wallis: Newton and Newtoniana, 1672-1975: A Biobibliography. Folkestone, UK: Dawson, 1977. 362 pp.
En biobibliografi er en fortegnelse over biografier.

4. Litteratur på nettet:

A. Alment

Wikipedia Rummer både biografier og mere tekniske artikler. På trods af, at der ikke er en central redaktion, virker disse sider normalt gode. Wikipedia findes i forskellige udgaver, alt efter land og sprog.

MacTutor History of Mathematics Archive er en stor, udmærket hjemmeside om matematikkens historie, skabt af John J. O'Connor og Edmund F. Robertson, University of St. Andrews, Scotland. Se specielt om Newton: John J. O'Connor and Edmund F. Robertson: "Sir Isaac Newton". Jan. 2000. Her er også en fin litteraturliste på 10 sider: “References for Isaac Newton.”

Den Store Danske. Artiklerne her er som bekendt på dansk, men de er kortere end de tilsvarende artikler i Wikipedia.

B. Digitale versioner online

Babson College Archives: “The Online Newton Project”: Her kan man finde onlineversioner af forskellige originale udgaver af Principia og Opticks og andre af Newtons værker, trykte såvel som utrykte: Adressen er http://www3.babson.edu/Archives/museums_collections/On-Line-Newton-Project.cfm

Edmund Halley: Review of Newton's Principia. Philosophical Transactions of the Royal Society of London, Vol. XV (1685-1686), pp. 291-297. Trykt 1687. Man kan se denne anmeldelse fra 1687 på nettet.



Skriv eventuelle kommentarer
til disse referencer her:

Hvis du vil have svar, så giv os din
mailadresse her: